[…] Her har særligt de historisk betingede konflikter om kontrol over strategisk vigtige naturressourcer mellem fastboende agerbrugere og nomadiske kvæghyrder taget en hidtil uset voldsom drejning.
De fleste af lejrens beboere tilhører fulanierne, et nomadefolk, der traditionelt har levet som kvæghyrder i de isolerede områder i det centrale Mali på grænsen til Niger og Burkina Faso. Men også flere familier fra det traditionelt fastboende dogon-folk har fundet vej til lejren.
Det er disse to grupper, der ellers har giftet sig på kryds og tværs igennem generationer, der har ligget i konflikt med hinanden de sidste år.
For at forstå konflikten må vi kort kaste et blik tilbage på januar 2012, hvor tusindvis af oprørere rykkede ind i Mali med ønsket om at oprette en selvstændig stat, Azawad, i Malis tre nordligste regioner. Oprørsgrupperne var domineret af hjemvendte, stærkt bevæbnede tuaregiske lejesoldater, der var blevet arbejdsløse efter Muammar Gaddafis fald i Libyen. […]
I takt med at krigen trækker ud og spidser til, er spørgsmålet om den franskledede – og danske – operation er på vej til at skabe et nyt Afghanistan.
Billedet af hvem, der bekriger hvem, er under kontant forandring, samtidig med at de mange udenlandske og regionale aktører, der forsøger at løse krisen – herunder EU, USA, Rusland, den Afrikanske Union, ECOWAS, og FN – hver har sin dagsorden. […]
I det centrale Mali har mange tilsluttet sig jihadisterne for at få beskyttelse mod andre væbnede militser, og fordi de forvaltningssystemer, de har indført, til tider fungerer bedre end dem, den korrumperede stat i årevis har kunnet tilbyde.
Især fulanierne bliver beskyldt – af de andre befolkningsgrupper såvel som af sikkerhedsstyrkerne – for at være jihadister. Omvendt beskylder fulanierne blandt andet dogon-militser for – i samarbejde med regeringen – at udøve systematiske forsøg på folkemord.
Forskellige befolkningsgrupper har da også i stigende grad forsøgt at tage sikkerheden i egen hånd i form af selvforsvarsmilitser, der operer i de mange områder, hvorfra sikkerhedsstyrkerne for længst er flygtet. Og flere af disse militser, som ifølge flere kilder er mere eller mindre direkte støttet fra staten, er gået hårdhændet til angreb på fulani-landsbyer, der er blevet brændt ned, hvorefter nye hævnmotiverede angreb er fulgt efter i en voldelig spiral. Läs artikel
Läs även kommentar tidigare på den här sajten om Sveriges deltagande i den franskledda styrkan.