6. maj 2019, Rovaniemi, Finland. Den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo holder en tale forud for et møde i Arktisk Råd, der får avisoverskrifterne til at blinke. Væk er den hævdvundne forestilling om Arktis som et fredeligt område, hvor stormagtsrivalisering afleveres i døren til fordel for dialog mellem arktiske nationer – tilbage står en kamp om militær- og økonomisk indflydelse og en jagt på naturressourcer, der endnu kun er i sin vorden. […]
I takt med klimaforandringerne og isens tilbagetrækning er der opstået muligheder for nye sejlruter, udvinding af naturressourcer og anden økonomisk aktivitet i Arktis. Det har givet området en stigende strategisk og økonomisk betydning – ikke mindst for de arktiske stormagter Rusland og USA og den selverklærede ”nær-arktiske” stormagt Kina. Samtidig har stormagternes stigende rivalisering gjort sit indtog og har påvirket dialog og samarbejde i regionen, hedder det i rapporten. […]
Det er ikke let at være den lille, klemt inde mellem de store, og forskerne tegner derfor et handlingsrum, der står på tre ben:
”Som småstat har vi en interesse i et fredeligt Arktis, så vi bør fortsat arbejde på at styrke de eksisterende arktiske dialogfora som f.eks. Arktisk Råd. Men vi kan ikke undgå at forholde os til den forværrede sikkerhedspolitiske situation og de krav, vores allierede USA vil kunne stille til os. Derfor bør Kongeriget sideløbende arbejde proaktivt med amerikanerne om at imødegå deres og vores bekymringer. Og skal vi bedst muligt kunne navigere i denne vanskelige virkelighed, så forudsætter det igen, at vi fortsat styrker samarbejde og fælles fodslag internt i Rigsfællesskabet,” siger Mikkel Runge Olesen. Läs artikel