Materielanskaffelse i europæiske småstater
I Finland blev anskaffelsesproceduren forankret som en enhed under det fin[1]ske forsvar. Særligt Norges typevalg af F-35 blev omdiskuteret og kritiseret for at være uigennemsigtigt og formet af politiske inte[1]resser, herunder amerikansk indflydelse.113 I forbindelse med både Danmarks, Hollands og Finlands efterfølgende typevalg tog man ved lære af Norges erfaringer og etablerede en mere transparent pro[1]ces, hvilket bidrog til at legitimere beslutningen af F-35 og USA som alliancepartner.114 Anskaffelse af kampfly er, udover at være meget omfattende of[1]fentlige investeringer, centrale for forsvarspolitikken og alliance[1]politikken. Købet af F-35 af både Holland, Finland, Danmark og Norge (samt Schweiz, Belgien, Polen og Tyskland) indikerer en sam[1]let europæisk strategisk og politisk prioritering af NATO og USA. Det samme kan tolkes ud fra alle landenes fravalg af både det fælles[1] europæiske Eurofighter-kampfly eller Saab Gripen E-kampflyet, som blev produceret af det alliancefrie Sverige. De særlige politisk-strategiske dynamikker i F-35-programmet blev tydelige i 2018, hvor Tyrkiet, som har været med siden 2002, blev fjernet fra programmet. Senatet i USA vedtog en erklæring, som gjorde det ulovligt at sælge kampfly til Tyrkiet. Dette skyldes, at Tyrkiet var i dialog med Rusland om anskaffelsen af S-400-mis[1]silsystemer, hvilket betød, at der var risiko for, at F-35-teknologi blev delt med Rusland. Alvoren understreges af, at den amerikanske Kongres i oktober 2021 endvidere modsatte sig, at Tyrkiet skulle have ret til at indkøbe F-16-fly i stedet for F-35.115. Läs rapporten