Danmark og Sverige styrker det forsvarspolitiske samarbejde, fmn.dk

I forbindelse med den svenske forsvarsministers besøg i København i dag, har Danmark og Sverige aftalt at arbejde endnu tættere sammen på en række forsvars- og sikkerhedspolitiske områder.

Det er blandt andet det ændrede trusselsbillede omkring Østersøen med et stadigt mere aggressivt og selvhævdende Rusland, der har givet anledning til at styrke samarbejdet mellem Danmark og Sverige yderligere.

Blandt andet vil danske F-16-kampfly fremover med kort varsel kunne få adgang til dele af luftrummet over det sydlige Sverige, når de skal på vingerne i afvisningsberedskabet for at håndhæve dansk suverænitet over for fx russiske fly. […]

På det maritime område vil Danmark og Sverige arbejde tættere sammen om blandt andet fælles søovervågning i forhold til anti-ubådskrigsførelse (ASW). Netop en styrkelse af kapaciteten til anti-ubådskrigsførelse er et væsentligt punkt i det danske forsvarsforlig, der blev indgået i januar. Läs pressmeddelande