Månad: mars 2023

Ruslands intervention i Ukraine er en klokkeklar overtrædelse af folkeretten. Uanset om NATO-landene burde have set, at de russiske krigsforbrydelser var undervejs og i tide skulle have taget faresignalerne mere alvorligt, er konfrontationen med – og sanktionerne mod – Rusland efter invasionen selvklart legitim og nødvendig. Det er ikke til diskussion! Men begrundelserne for at fordømme Ruslands krænkelser af Folkeretten fremstår hule og selvmodsigende, når man konstaterer, at der gælder andre regler for USA, resten af Vesten og deres venner. Rusland truer europæiske demokratier, men er hverken værre eller bedre end USA, når det kommer til at føre krig i strid med folkeretten.

Vender man sit fokus mod den vestlige verden med USA i spisen og Israel som alliancepartner, tegner der sig et ubehageligt og dystert billede, hvor den fine retorik om en regelstyret verden undergraves af de vestlige staters egen praksis. I den sammenhæng er EU’s udenrigspolitiske profil og dermed også Danmarks ganske tvetydig.[…]

USA har principielt selv hævet sig over folkeretten. Som Kina, Rusland og Israel står USA uden for Den Internationale Straffedomstol – FN’s internationale krigsforbryderdomstol. Processen med at oprette domstolen startede med Rom-statutten i 1998, som USA nølende underskrev, men underskriften blev af Bush trukket tilbage i januar 2001, fordi han mente, at udsendte soldater fra USA uretmæssigt kunne blive dømt ved domstolen. I 2020 sanktionerede USA medlemmer af domstolen, fordi den undersøgte om amerikanske soldater havde været involveret i krigsforbrydelser i Afghanistan. I april 2021 ophævede Biden sanktionerne, men fastholdt stærk kritik af domstolen og understregede, at USA er klart imod, at amerikanske soldater i Afghanistan og israelsk mandskab i Palæstinakonflikten falder ind under domstolens myndighed. Israel står uden for domstolen, fordi israelske bosættere risikerer retsforfølgelse ved den – og Kina anser institutionen for at være indblanding i suveræne staters interne forhold. På trods af at USA står uden for domstolen, argumenterer Biden for, at Rusland begår krigsforbrydelser i Ukraine, og at Vladimir Putin og russiske soldater skal stilles for domstolen.  Läs artikel

Sveriges og Finlands forventede medlemskab af NATO øger på kort sigt deres sikkerhed mod russisk intimidering og invasion. Begge lande styrker samtidig NATO. Men der er risiko for, at det på længere sigt forstærker sikkerheds-dilemmaet og spændingerne mellem Rusland og USA/NATO i Østersøregionen.

Et af de officielle russiske mål med invasionen af Ukraine i februar 2022 var at holde USA og NATO på behørig afstand af Ruslands grænser. Men en af invasionens afledte effekter er, at Finland og Sverige har ansøgt om medlemskab af NATO-alliancen. Det betyder, at Rusland vil få en ny og meget lang landegrænse til NATO, ligesom hele Østersøområdets sikkerhedsgeografi ændrer sig. Vestlige analytikere taler om, at USA/NATO og Rusland er fanget i et såkaldt sikkerhedsdilemma. Altså, en situation, hvor de tiltag, som den ene side gør, fordi man føler sig truet – for eksempel at flytte militære enheder frem mod grænsen, opstille nye våbensystemer eller tilslutte sig en militær alliance – ser truende ud på den anden side af ”hegnet”, hvorfor den anden side responderer med lignende tiltag, og så fremdeles. […]

Det truer den logistiske understøttelse af dele af Ruslands atomare gengældelseskapacitet, da ca. 2/3 af de russiske søbaserede atomvåben (især placeret på ubåde) er under kommando af Nordflåden, hvis baser befinder sig spredt ud over Kola-halvøen. Set med russiske øjne er også selve baserne truet, da der eksempelvis kun er godt 188 km fra den finske grænseby Neiden til Zapadnaja Litsa, hjembasen for de nye russiske atomare angrebsubåde af Jasen-klassen. NATO kan, set med russiske øjne, bruge Göteborg som anløbshavn og det nordlige Sverige og Finland (og Nordnorge) som opmarchområde for et angreb på Murmansk, og true den russiske atomslagstyrke.

Samtidig betyder NATO-udvidelsen, at det bliver vanskeligt for Rusland i en krisesituation at sikre forsyninger til og forsvar af eksklaven Kaliningrad, der er ”lukket inde” i NATO-land mellem Litauen og Polen. […]

Også den russiske storby Sankt Petersborg bliver mere udsat ved et finsk medlemskab, ligesom den russiske Østersøflåde vil få det særdeles svært i den mellem 80 og 120 km brede Finske Bugt, især hvis Finland og Estland koordinerer deres kystforsvar. Et svensk og især finsk medlemskab af NATO vil således øge den russiske sårbarheds-fornemmelse i det vestlige og især i det nordlige militærdistrikt. Läs artikel

Som en del i utbildningen till svetsare bygger värnpliktiga soldater på
Lv 6 kaminer som skickas till Ukraina.

– Jag uppskattar verkligen svetskursen då svetsning är något jag även sysslar med på fritiden, säger Kristoffer Stoltenberg, som gör värnplikten som mekaniker. […]

I dessa tider funderar man – i alla fall jag – ofta på hur det kunde gå så illa med Ryssland. Jag minns själv när jag på 1970- och 1980-talen i samband med olika delegationsresor träffade unga ryssar som var öppna och intresserade av hur vi levde väster om den dåvarande järnridån och gärna ville se en förändring. Den kom ju också kring 1990, då Sovjetunionen upplöstes och Ryssland blev ett eget land. […]

I ett numera berömt tal vid den årliga säkerhetskonferensen i München 2007 riktade Vladimir Putin emellertid hård kritik mot väst, särskilt mot USA och Nato. När man idag tar del av vad den ryske presidenten sa den gången förstår man vad som komma skulle. Men omvärlden lyssnade inte särskilt noga och trodde uppenbarligen på framtiden skulle vara fredlig. Det var under dessa år exempelvis Sverige avvecklade en stor del av sitt militära försvar. Detta trots att de var vid den här tiden Ryssland visade sin aggression genom angrepp mot Georgien. […]

De skyldiga för de krigsbrott som begås måste straffas, men ändå är det viktigt att hoppas på och verka för att även Ryssland någon gång ska bli en fungerande demokrati som kan samverka med den övriga välden. Försoning och fred måste vara målet. Även om det idag känns väldigt långt borta. Läs artikel