Ekspert: Danske soldater kommer til at samarbejde med kupfolk i Mali, arbejderen.dk

t militæret i det vestafrikanske land Mali natten til den 24. maj afsatte præsidenten og premierministeren kan forværre situationen for de danske soldater, der skal til landet næste år.

Og det er problematisk for Danmark at samarbejde med et militærregime, mener den danske Mali-ekspert Signe Marie Cold-Ravnkilde, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Det bekymrer hende, hvis danske soldater skal samarbejde med folk, der kuppede sig til magten militært.

– Det er jo et ikke-legitimt styre, de er ikke valgt, så jeg må blot konstatere, at det er et problematisk partnerskab, siger hun til Arbejderen.

Et flertal af partier i Folketinget har tidligere i år givet grønt lys til, at Danmark sender specialstyrker fra Frømandskorpset og Jægerkorpset til Mali næste år. De skal indgå i flere EU-landes Operation Takuba. […]

I Danmark åbner udenrigsminister Jeppe Kofod (S) op for, at Danmark måske trækker sig ud.

– Vi har en forventning om, at tingene ændrer sig, så vi kan komme tilbage på sporet til en overgang til en demokratisk valgt regering, siger han. Han vil “holde alle muligheder åbne” i forhold til at trække sig ud. Läs artikel