Det er faktisk ikke til grin, at Trump vil købe Grønland. Det handler om verdensherredømmet, raeson.dk

Lars Bangert Struwe

Donald Trumps tanker om at købe Grønland har vakt furore i den danske offentlighed. Udtryk som ”manden er jo gal” og ”nu rabler det for Trump” har prydet medier af forskellig slags. Meget forudsigelige reaktioner i den danske offentlighed – men lad os lige læne os lidt tilbage og se på idéen i et strategisk og storpolitisk perspektiv.

Kampen om verdensherredømmet lyder som en tegneserie eller en ufattelig dårlig film, men det er efter min mening den allerbedste beskrivelse af den situation, som USA føler, at det står midt i – og føler er her et langt bedre analytisk greb end så meget andet. For det ER en følelse, vi her taler om, og kun delvist realiteter. Men det var dét, Trump blev valgt på: En følelse af at USA var ved at tabe førstepladsen i det internationale system – med andre ord: verdensherredømmet. Läs artikel