Danmark melder sig til at lede Hormuz-mission næste år, krigeren.dk

Danmark tilbyder at stå i spidsen for den europæiske mission i Hormuzstrædet, Emasoh, fra næste år. Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Emasoh-missionen er en såkaldt observationsmission med otte europæiske lande som deltagere. Missionen har både et diplomatisk ben og et militært ben.

Det diplomatiske ben er allerede under dansk ledelse af Julie Elisabeth Pruzan-Jørgensen, der er Danmarks ambassadør i Libyen.

Samtidig deltager Danmark med en fregat, Ivar Huitfeldt, i den militære del af missionen.

Det er under et besøg på fregatten, at udenrigsministeren oplyser, at missionen efter hans opfattelse har været en succes og er lykkedes med at bidrage til ro og fri sejlads gennem Hormuzstrædet.

– Danmark viser lederskab, og den mission vi har været en del af har været en succes. […]

I juni sidste år skød Iran en amerikansk drone ned over Hormuzstrædet. Ifølge USA befandt den sig over internationalt farvand. Ifølge Iran befandt den sig over iransk territorium. Derfor gik Danmark, Frankrig, Holland, Tyskland, Belgien, Grækenland, Italien og Portugal sammen om en såkaldt observationsmission i strædet. Läs artikel