August præget af øget aktivitet i Grønland, forsvaret.dk

Forsvaret har i august måned styrket sin opgaveløsning i Grønland på flere fronter, hvilket afspejler det øgede fokus på Arktis og Nordatlanten.

Det franske skib Fulmar fra Marine Nationale har under et besøg i Grønland haft en såkaldt PASSEX med det danske inspektionsskib Triton, hvor de to skibes besætninger sammen trænede et scenarie med brand ombord.
Også et nyligt tysk flådebesøg i Nuuk har været med til at sætte fokus på, at NATO-medlemslandede står sammen om at sikre stabilitet i Arktis.
Det tyske krigsskib fortsatte efter besøget i Nuuk over i en øvelse under den canadiske Operation Nanook Tuugaalik 2025, som også Søværnet deltager i med inspektionsfartøjet Lauge Koch. Ligeledes deltager Frankrig i øvelsen med skibet Garonne. Formålet med øvelsen, som foregår i både canadisk og grønlandsk farvand, er at træne NATO-allieredes evne til at beskytte Nordamerika mod hybride trusler.

Aktiviteterne kommer i kølvandet på den franske præsidents besøg i Grønland i juni, som tiltrak sig stor opmærksomhed. Läs artikel