[…] Hjemmeværnet oplever i disse måneder den største stigning af frivillige i 40 år. Mere end 43.000 er nu frivillige.
I er klar til at beskytte NATO-infrastruktur i Danmark. Er klar, hvis stormfloden, terroren eller miljøkatastrofen rammer.
I hjælper til ved alverdens arrangementer, hvor vi andre hygger os og lever vores fredelige liv. […]
De seneste måneder har Grønland og Danmark været udsat for et uacceptabelt pres fra vores nærmeste allierede gennem en menneskealder.
Krav om at overtage en del af Kongerigets territorium. Trusler om annektering – uden at ville afvise militær magt. Fra verdens mægtigste land. Som vi har set op til. Som har skabt fred og frihed. Og som altid har kunnet regne med os.
Hvem havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle komme hertil?
Men vi bøjer os ikke. For sådan er vi ikke. Og sådan kan vi ikke lade verden udvikle sig.
Derfor står vi med rank ryg. Vi ved, hvad vi står for. Og det ved vores allierede også. Läs talet