[…] At også Polen er underforsvaret på trods af massive materielinvesteringer skyldtes de demokratiske polske politikeres lange tøven med at aktivere værnepligten, den upopulære, men eneste vej til at skabe et dækkende og udholdende grænseforsvar. […]
For det andet har vesteuropæiske baglandsmedlemmer, herunder også de tre tidligere stormagter Storbritannien, Frankrig og Tyskland – ligesom mindre lande som Danmark – reduceret og bureaukratiseret deres militære styrker så dramatisk, at deres stående og reservestyrker er for små til at kunne bidrage væsentligt til fællesskabets grænseforsvar.
De samlede stående elementer i europæiske NATO-medlemmers militære styrker er nu på kun ca. 10 % af, hvad behovet er alene ved de baltiske grænser, som jeg personligt har besøgt fra nord til syd. […]
Specielt i de gamle fastlandsmagter Tyskland og Frankrig er værnepligtssituationen som i Polen, blot politisk endnu mere fastlåst. Der er i begge lande en manglende vilje til at konfrontere behovet for at genskabe store og udholdende styrker, for der sker jo ikke noget.
Den helt svigtende forståelse af det eksisterende styrkebehov og egne begrænsninger er blevet grotesk illustreret under de seneste måneders diskussion af muligheden af en sikkerhedsskabende styrke efter en fredsaftale i Ukraine. Her blev de militært selvkastrerede tidligere stormagter enige om at sende deres i forvejen for små og lidet udholdende styrker i Ukraine, mange hundrede kilometer væk fra Europas i forvejen underforsvarede østgrænser. Läs artikel