[—} Grundtanken hentet fra småstatsteori er den simple, at den svageres magtmæssige underlegenhed i forhold til en stormagt kommer til fuldest udfoldelse i bilaterale forhandlinger mellem parterne. I en multilateral sammenhæng, derimod, hvor flere stater sidder med om bordet, står småstaten sig relativt bedre, afhængig naturligvis af hvor meget solidaritet der kan mobiliseres. Det er der ikke noget ny i. Vi så det i forbindelse med tegningekrisen 2006, hvor Danmark fra første færd forsøgte at multilateralisere konflikten (i starten var der kun opbakning fra de nordiske lande og Tyskland, men efter ambassadeafbrændingen i Damaskus kom også USA og andre med).
Det bilaterale spor, der indledtes i Washington d. 14/1, var formentlig fornuftigt på daværende tidspunkt. Panikken havde forståeligt nok bredt sig i lys af div. præsidentielle indlæg og AI-billeder på sociale medier; danske og grønlandske mod-erklæringer havde intet hjulpet. Läs artikel