Forslagsstillerne bag dagens beslutningsforslag ønsker at ændre forsvarsloven, således at forsvaret fokuserer på i højere grad at varetage Danmarks interesser. Ved samme lejlighed ønskes den del af det hidtil definerede formål, som omhandler, at forsvaret skal fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettigheder, fjernet.
Vi står over for et alvorligt og stadig mere komplekst trusselsbillede i forhold til for få år siden. Udviklingen i retning af et mere aggressivt og selvhævdende Rusland er bekymrende, og også terrorisme og cybertrusler og centrale sikkerhedsmæssige udfordringer for Danmark. Kampen mod terrorisme begynder ikke kun i Danmark, men også langt væk fra Danmark, og det er bl.a. derfor, at danske soldater deltager i internationale operationer. Jeg mener, at Danmark fortsat skal virke for en fredelig og demokratisk udvikling i verden. Respekt for menneskerettigheder er i min forståelse også en vigtig og væsentlig del af en fredelig og demokratisk udvikling…
Marie Krarup (DF): Det, som det her forslag går ud på, er at sige, at det er en national opgave. Det er Danmark, man skal frelse – det er ikke resten af verden. Man har ikke ret til at gribe ind i andre lande på baggrund af særlige principper. Det er det, den her lov jo desværre giver, og det kan blive misforstået af nogen. Derfor bør der selvfølgelig ryddes op i lovarbejdet, sådan at loven rent faktisk beskriver det, som det danske forsvar skal. Men da det lyder, som om vi er uenige om nogle grundprincipper, så vil jeg godt spørge forsvarsministeren: Hvad er fred?
Forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen): Men kan også stille spørgsmålet på den måde: Skal vi ikke sikre, at der f.eks. ikke sker terrorangreb i Europa? Er det ikke en form for fred, at der ikke sker terrorangreb, og at vi er medvirkende til at bekæmpe terroristorganisationer som ISIL i Irak?
Marie Krarup (DF): Grunden til, at jeg spurgte om, hvad fred er, er, at fred er fravær af krig, fred er fravær af terrorangreb. Fred er ikke at indføre bestemte styresystemer og bestemte værdier rundt omkring i hele verden. Hvis man definerer fred på den måde, får man en krigerisk verden, hvor man går i krig for principper; så får man en missionerende verden, hvor man tillader sig at udbrede sine egne principper rundt omkring. Men selvfølgelig skal Danmark da gå imod trusler mod Danmarks eksistens, også når det er terrortrusler – der er vi ikke uenige…
Det her er en principiel debat om, hvad vi må bruge Forsvaret til. Synes ordføreren, at det vil være en god idé at sende ordførerens søn ud i kamp for menneskerettighederne i Sudan eller et eller andet ganske fremmed sted meget langt fra Danmarks grænser? Det håber jeg ikke at ordføreren synes: at ordførerens søns liv er så vidt værd, at man vil sætte hans liv på spil for nogle ganske fremmede konflikter, som ikke har noget med Danmark at gøre. Det mener jeg ville være en meget letsindig omgang med danske soldaters liv. Det er jo det, det drejer sig om: en principiel debat om, hvornår vi herinde må sige ja, og hvornår vi nå sige nej til forskellige missioner for Forsvaret…
Hvad er det danske forsvars formål? Det lyder som et dumt spørgsmål, hvor svaret er givet på forhånd: at forsvare Danmark selvfølgelig. Men sådan er det desværre ikke. Faktisk har forsvaret også ansvaret for at fremme fred og sikkerhed i verden og respekten for menneskerettighederne. Det står der i loven om forsvarets formål. Faktisk er et militært forsvar af Danmarks territorium kun det næstøverste af de tre formål, som loven siger at forsvaret har. Det første formål er at forebygge konflikter og krig – og det siges ikke i hvilke områder af verden. Det andet er at hævde Danmarks suveræ- nitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. Og det tredje er at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne. Der er flere problemer i den lov. Derfor ønsker jeg med dette beslutningsforslag, at loven ændres. For det er selvfølgelig det andet formål, at hævde Danmarks suverænitet, der er det rigtige formål for det danske forsvar.